Menu


Forside
Ventetider og ferie
Patientvejledninger
Gastroskopi
Koloskopi
Sigmoideoskopi (udrensning med Toilax)
Sigmoideoskopi (udrensning med Klyx®)
Operation i endetarmsåbningen
Indre hæmorider
Behandling af absces/byld
Pilonidalcyste
Operation af negl
Vejledning i pasning af operationssår
Forebyggelse af forstoppelse
Koloskopi med dobbelt udrensning
Sren Munch Jensen
Undersgelser og behandlinger
E-konsultation
Billeder fra klinikken
Sdan finder du frem
In English
Afbud og udeblivelse
Sundhedsstyrelsens lovpligtige tilsyn
Privatlivspolitik for patienter

 

Gastroskopi

 

Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af slimhinderne i spiserøret, mavesækken og tolvfinger-tarmen. Undersøgelsen kan afsløre forandringer, som f.eks.  betændelse eller sår.

Forberedelse til undersøgelsen

Du må ikke spise i 6 timer inden undersøgelsen, men må drikke lidt vand i op til 2 timer inden gastroskopien.

Undersøgelsen

Gastroskopi er en kortvarig undersøgelse (3-4 minutter). Der anvendes bedøvende creme eller spray.

Kikkerten som bruges er et nasal gastroskop som er et tynd og bøjeligt endoskop der indføres gennem næsen eller munden. Ved behov kan der tages vævsprøver, hvilket ikke kan mærkes.

Der kan være forbipasserende ubehag i form af opkastningsfornemmelse når kikkerten føres ned. Ved undersøgelsen pustes der luft i mavesækken, for at lægen kan få overblik over hele slimhinden. Dette kan give luftspænding i maven efter undersøgelsen. Selve undersøgelsen gør ikke ondt.

Der er rigeligt med plads til at trække vejret – både gennem næsen og munden.

Luk evt øjnene, fokuser på rolig vejrtrækning og tæl til 10 inde i hovedet.

 

Efter undersøgelsen

Man må spise og drikke lige efter gastroskopien (hvis du er bedøvet med spray i halsen, må du dog først spise ca. 1 time efter undersøgelsen).
Du må tage hjem umiddelbart efter undersøgelsen og du må også gå på arbejde.

Der kan i det næste døgn være ømhed i næse/hals/svælg.  Hvis der er taget vævsprøver kan der i meget sjældne tilfælde ses blødning og hul på mavesækken.

 

Besked om undersøgelsen

Du vil umiddelbart efter undersøgelsen få besked på, hvad undersøgelsen viste. Hvis der er taget vævsprøver, vil der først kunne gives svar på disse efter 5-10 dage, og vi vil da tage kontakt med dig.

 

Meget vigtigt

Skulle der efter undersøgelsen opstå blødning, smerter eller feber, kontakt da straks klinikken (33114448) eller 1813.

 

 

 

 

Ved udeblivelse fra en aftalt tid uden afbud senest dagen før, er patienten pligtig til at betale et gebyr på 250 kr. for udeblivelse fra en konsultation og 500 kr. for udeblivelse fra en operation - eller lignende.

 

 

Revideret af SMJ 01.02.2022. Revideres årligt senest 01.02.2023

 

 

  Speciallge Sren Munch Jensen | Ny Kongensgade 21, 1.th | 1557 Kbenhavn V | Tlf: 33 11 44 48