Menu


Forside
Patientvejledninger
Gastroskopi: Kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm
Sigmoideoskopi: Kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen
Koloskopi (udrensning med PLENVU)
Koloskopi (udrensning med PICOPREP)
Laserbehandling af åreknuder
Lokal resektioner af åreknuder
Behandling af karsprængninger på ben (kaldet mikrosklerosering eller mikroinjektion)
Operation i og omkring endetarmsåbningen
Behandling af indvendig hæmorroider ved elastikmetoden
Behandling af absces/byld
Pilonidalcyste
Operation af negl
Sterilisation af mænd
Vejledning i pasning af operationssår
Generel vejledning til operation i lokalbedøvelse
Gode råd ved hård mave eller forstoppelse
Ventetider og ferie
Søren Munch Jensen
Undersøgelser og behandlinger
E-konsultation
Billeder fra klinikken
Sådan finder du frem
In English
Afbud og udeblivelse
Sundhedsstyrelsens lovpligtige tilsyn
Privatlivspolitik for patienter

Kikkertundersøgelse af hele tyktarmen (Koloskopi)

Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele tyktarmen. Den udføres ved hjælp af en lang bøjelig slange (koloskop), som indføres i endetarmen og videre i tyktarmen. Undersøgelsen kan afsløre forandringer i tarmens slimhinde. Samtidig kan der tages små vævsprøver (biopsier). Undersøgelsen kan også anvendes til kontrol af en given behandling. Hvis du tager blodfortyndende medicin (Maravan eller Magnyl) skal du oplyse dette til lægen.

 

Udrensning af tarmen

For at undersøgelsen skal lykkes og give et klart billede af din endetarm og tyktarm, skal tarmen været tømt for afføring. Tarmen skal derfor udrenses med Toilax tabletter (Toilax klyx skal ikke bruges) og Plenvu pulver. Toilax tabletterne vil ofte blot blødgøre afføringen uden at du vil opleve hyppigere toiletbesøg, mens Plenvu vil starte selve udrensningen.

 

Tre dage før undersøgelsen:

Kerner fra groft brød og frugt kan påvirke undersøgelsen og du bør derfor undgå at spise brød og frugt med kerner 3 dage før undersøgelsen. Du skal ligeledes undgå jerntilskud samt rødbeder.

En kost bestående af f.eks. kogt eller grillet lyst kød (kylling eller fisk), hvide ris, hvid pasta, kogte skrællede kartofler, lyst toastbrød (også ristet) og kogte æg vil være hensigtsmæssigt.

 

To dage før undersøgelsen:

Du må fortsat ikke spise brød og frugt med kerner/frø, jerntilskud eller rødbeder.

En kost bestående af f.eks. kogt eller grillet lyst kød (kylling eller fisk), hvide ris, hvid pasta, kogte skrællede kartofler, lyst toastbrød (også ristet) og kogte æg vil stadig være hensigtsmæssigt.

Kl. ca. 12:00:    Tag 2 Toilax tabletter (afføringsmiddel)

Kl. ca. 20:00:    Tag de sidste 2 Toilax tabletter (afføringsmiddel)

 

Dagen før undersøgelsen

Dagen før undersøgelsen må du spise mad indtil kl. 15:00. Din morgenmad skal være uden kerner og uden mælkeprodukter. Drik mindst 3 glas væske. Væske forstås som: flydende kost, bouillon, supper (med blendet grøntsager), saft, juice, vand, kaffe, the og mælke-fri proteindrik og altså INGEN mælkeprodukter (dog kan du bruge lidt mælk i kaffe eller the).

Frokost uden kerner og uden mælkeprodukter. Drik hertil 3 glas væske. Herefter og frem til selve undersøgelse må du kun drikke tynde væsker.

 

Følg herefter disse instruktioner for udrensning med PLENVU (og IKKE dem i æsken):

Har du en formiddagstid til kikkertundersøgelse (mellem kl. 8 og 12)hvis ikke, se længere nede:

Tag dosis 1 (1 brev) Plenvu dagen før undersøgelsen mellem klokken 15 og 16:

  1. Tag en kande med ½ liter vand
  2. Hæld pulveret i vandet
  3. Rør blandingen i 2-3 minutter. Blandingen vil være uklar/råhvid. Drik helst blandingen indenfor 30 minutter, men hvis du får kvalme, skal du holde en lille pause med væsken og evt. drikke noget andet.
  4. Drik ½ liter klar væske efter hver dosis i løbet af de efterfølgende 30 minutter. Drik derefter mindst ½ liter klar væske i løbet af de efterfølgende 4-6 timer.

Tag dosis 2 (brev A og brev B) Plenvu dagen før undersøgelsen mellem klokken 21 og 22:

  1. Tag en kande med ½ liter vand
  2. Hæld pulveret i vandet
  3. Rør blandingen i 2-3 minutter. Blandingen vil være uklar/råhvid. Drik helst blandingen indenfor 30 minutter, men hvis du får kvalme, skal du holde en lille pause med væsken og evt. drikke noget andet.
  4. Drik ½ liter klar væske efter hver dosis i løbet af de efterfølgende 30 minutter. Drik derefter mindst ½ liter klar væske i løbet af de efterfølgende 4-6 timer (du skal bare drikke det, du kan nå, inden du går i seng). Næste morgen må du gerne fortsætte med at drikke.

Når du har drukket Plenvu-opløsningen, vil du opleve, at din afføring bliver mere og mere vandig og dette er helt normalt – sørg for at have adgang til et toilet. Det er ikke ualmindeligt, at der kan gå flere timer før der kommer afføring første gang. Til sidst skal din afføring være helt klar/gullig og vandig.

Husk på, at du stadig kun må drikke tynde væsker, indtil undersøgelsen er overstået.

Du kan blive lidt træt og sløj af udrensningen.

Det er vigtigt, at du ikke kommer i væske underskud under udrensningen og du bør, specielt hvis du føler tørst, indtage rigelig væske. Plejer du at få morgenmedicin, kan du tage den, når du er færdig med at tømme tarmen. 

 

Har du en eftermiddagstid til kikkertundersøgelse (mellem kl. 12 og 18):

Tag dosis 1 (1 brev) Plenvu dagen før undersøgelsen mellem klokken 21 og 22:

  1. Tag en kande med ½ liter vand
  2. Hæld pulveret i vandet
  3. Rør blandingen i 2-3 minutter. Landingen vil være uklar/råhvid. Drik helst blandingen indenfor 30 minutter, men hvis du får kvalme, skal du holde en lille pause med væsken og evt. drikke noget andet.
  4. Drik ½ liter klar væske i løbet af de efterfølgende 30 minutter. Drik derefter mindst ½ liter klar væske i løbet af de efterfølgende 4-6 timer (du skal bare drikke det, du kan nå, inden du går i seng).

Tag dosis 2 (brev A og brev B) Plenvu på selve undersøgelsensdagen mellem klokken 7 og 8:

  1. Tag en kande med ½ liter vand
  2. Hæld pulveret i vandet
  3. Rør blandingen i 2-3 minutter. Blandingen vil være uklar/råhvid. Drik helst blandingen indenfor 30 minutter, men hvis du får kvalme, skal du holde en lille pause med væsken og evt. drikke noget andet.
  4. Drik ½ liter klar væske i løbet af de efterfølgende 30 minutter. Drik derefter mindst ½ liter klar væske i løbet af de efterfølgende 4-6 timer.

Når du har drukket Plenvu-opløsningen, vil du opleve, at din afføring bliver mere og mere vandig og dette er helt normalt – sørg for at have adgang til et toilet. Det er ikke ualmindeligt, at der kan gå flere timer før der kommer afføring første gang. Til sidst skal din afføring være helt klar/gullig og vandig.

Husk på, at du stadig kun må drikke tynde væsker, indtil undersøgelsen er overstået.

Du kan blive lidt træt og sløj af udrensningen.

Det er vigtigt, at du ikke kommer i væske underskud under udrensningen og du bør, specielt hvis du føler tørst, indtage rigelig væske. Plejer du at få morgenmedicin, kan du tage den, når du er færdig med at tømme tarmen. 

Undersøgelsen:

Når du ankommer til klinikken, bedes du benytte toilettet inden undersøgelsen, uanset om du føler afføringstrang eller ej.

Forud for undersøgelsen får du lagt en plastikkanyle (venflon) i en blodåre. I denne kan der gives beroligende og smertestillende medicin hvis du ønsker dette. Hvis du får smertestillende medicin under kikkertundersøgelsen, må du ikke køre bil eller cykle resten af dagen.

Ved undersøgelsen skal du først ligge på venstre side. Endetarmsåbningen smøres med gel inden kikkerten føres ind gennem endetarmen og videre op i tyktarmen. For at lægen kan se i tarmen, er det nødvendigt at puste luft ind. Dette kan give en forbigående trykken i maven. Under undersøgelsen kan det være nødvendigt at skifte stilling for at lette indføringen af slangen. Gennem kikkerten kan lægen efterse slimhinden, tage vævsprøver og fjerne eventuelle polypper. Undersøgelsen varer fra 10-30 minutter.

Efter undersøgelsen

Inden du forlader klinikken, vil lægen informere dig om undersøgelsens resultat og der aftales, om der skal foretages yderligere undersøgelse eller behandling.

Hvis der er taget vævsprøver vil du efter 1-2 uger få besked på prøvesvaret enten ved samtale i klinikken eller ved et telefonopkald.

Umiddelbart efter undersøgelsen kan du spise og drikke, som du plejer. Der er ingen smerter efter undersøgelsen, men du kan være træt, hvis du har fået smertestillende eller afslappende medicin.

Komplikationer:

Hvis der er taget vævsprøver, kan dette medføre minimale mængder blod i afføringen i de følgende døgn. I meget sjældne tilfælde kan undersøgelsen kompliceres med hul på tarmen.

Meget vigtigt:

Skulle der opstå tiltagende smerter, feber eller større blødning fra tarmen bedes De straks kontakte klinikken på telefon 3311 4448, eller efter åbningstider privat på mobiltelefon: 2679 6666, alternativt søge skadestue/ vagtlæge.

Revideret af SMJ 28.09.2020. Revideres årligt senest 28.09.2021

 

 

  Speciallæge Søren Munch Jensen | Ny Kongensgade 21, 1.th | 1557 København V | Tlf: 33 11 44 48