Menu


Forside
Patientvejledninger
Gastroskopi: Kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm
Sigmoideoskopi: Kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen
Koloskopi (udrensning med PLENVU)
Koloskopi (udrensning med PICOPREP)
Laserbehandling af åreknuder
Lokal resektioner af åreknuder
Behandling af karsprængninger på ben (kaldet mikrosklerosering eller mikroinjektion)
Operation i og omkring endetarmsåbningen
Behandling af indvendig hæmorroider ved elastikmetoden
Behandling af absces/byld
Pilonidalcyste
Operation af negl
Sterilisation af mænd
Vejledning i pasning af operationssår
Generel vejledning til operation i lokalbedøvelse
Gode råd ved hård mave eller forstoppelse
Ventetider og ferie
Søren Munch Jensen
Undersøgelser og behandlinger
E-konsultation
Billeder fra klinikken
Sådan finder du frem
In English
Afbud og udeblivelse
Sundhedsstyrelsens lovpligtige tilsyn
Privatlivspolitik for patienter

Behandling af indvendig hæmorrider ved elastikmetoden

En indvendig hæmoride er en frembuling ind i den nederste del af endetarmen af en blodåre (vene) og den slimhinde, der ligger oven på blodåren.

Før behandlingen

Behandlingen kræver ingen forberedelser hjemmefra, medmindre du er blevet bedt om at bruge et klyx til udrensning af tarmen. Brug af klyx skal ske ca. to timer før du møder op til behandling.

Behandlingen

Da der ikke er smertesans på indersiden af tarmen, foretages behandlingen uden bedøv­else. Ved elastikmetoden sættes en lille og meget stram elastik hen over hæmoriden. Normalt sættes 1-3 elastikker pr. behandling. Herved stoppes blodforsyningen til hæmoriden, som derefter ”visner” og falder af sammen med elastikken.

Efter behandlingen

Mod smerter: Der kan det første døgn føles stramning og afføringstrang. Hvis det generer kan man tage et smertestillende håndkøbspræparat, Paracetamol, Kodimagnyl eller  Ibuprofen.

Restriktioner: Der er ingen forholdsregler efter operationen, og man kan gå normalt på toilettet. Det sker en sjælden gang, at man lige efter behandlingen føler en almen utilpashed. Dette skyldes en reaktion fra nerver tilhørende det ”selvstyrende nervesystem”, som regulerer kredsløb, vejrtrækning og mange andre funktioner. Denne tilstand kan føles meget ubehagelig, men den er helt ufarlig og vil hurtigt fortage sig, eventuelt efter at man har ligget et øjeblik, drukket et glas kold vand eller fået lidt frisk luft. Man må i givet fald IKKE KØRE BIL, før man har det godt igen.

Efter 8-10 dage vil den afsnørede hæmoride falde af og forsvinde sammen med af­føring­en. Dette bemærkes normalt ikke, men kan en sjælden gang medføre lidt blod i afføringen.

Komplikationer

Yderst sjældent kan der fra 2-10 dage efter behandlingen opstå kraftig blødning fra tarmen. Ligeledes kan der yderst sjældent optræde kraftige smerter i tarmen ledsaget af feber.

Meget vigtigt       

Skulle der efter operation opstå større blødning, hævelse, feber eller tiltagende smerter bedes du straks kontakte klinikken på telefon 33 11 44 48 eller efter åbningstider privat på mobil telefon 26 79 66 66, alternativt søge skadestue/vagtlæge.

Revideret af SMJ 1.07.2020. Revideres årligt senest 1.07.2021.

 
  Speciallæge Søren Munch Jensen | Ny Kongensgade 21, 1.th | 1557 København V | Tlf: 33 11 44 48