MenuForside Ventetider og ferie Patientvejledninger Gastroskopi Koloskopi Sigmoideoskopi (udrensning med Toilax) Sigmoideoskopi (udrensning med Klyx®) Operation i endetarmsÃ¥bningen Indre hæmorider Behandling af absces/byld Pilonidalcyste Operation af negl Vejledning i pasning af operationssÃ¥r Forebyggelse af forstoppelse Koloskopi med dobbelt udrensning Søren Munch Jensen Undersøgelser og behandlinger E-konsultation Billeder fra klinikken Sådan finder du frem In English Afbud og udeblivelse Sundhedsstyrelsens lovpligtige tilsyn Privatlivspolitik for patienter |
Kikkertundersøgelse af den nederstedel af tyktarmen(Sigmoideoskopi) efter udrensning med Klyx
Vi udfører undersøgelsen ved hjælp af en bøjelig kikkert, der bliver ført ind gennem endetarmsåbningen og videre op gennem tyktarmen i venstre side, indtil kikkerten når til den tværgående del af tarmen. Undersøgelsen varer ca. 2 minutter. Hvis du tager blodfortyndende medicin skal du oplyse dette til lægen. Det er vigtigt, at du er grundigt udrenset inden undersøgelsen. Du skal udrense tyktarmen hjemme på følgende måde:
Udrensning af tarmen Ved tidsbestilling er der sendt recept på udrensning til apoteket. Du får udrensning udleveret på apoteket uden omkostning for dig.
På undersøgelsesdagen Du skal tage din sædvanlige medicin, med undtagelse af blodfortyndende medicin. 1-2 timer før undersøgelsen skal du tømme den nederste del af din tarm ved hjælp af et lavement (Klyx® 240 ml). Har du lang transporttid, kan du tage det op til 4 timer før. Sådan tager du Klyx® For at få den bedste effekt af Klyx® skal du lægge dig på din venstre side, mens du sprøjter indholdet af plastikflasken op i endetarmens åbning. Læg evt. et håndklæde under dig. Du skal helst blive liggende i 5-10 minutter på siden for at opnå den optimale virking af lavementet. Gå derefter på toilettet. Undersøgelsen: Når du ankommer til klinikken, bedes du benytte toilettet inden undersøgelsen, uanset om du føler afføringstrang eller ej. For at kunne efterse tarmens slimhinde er det nødvendigt at puste luft ind i tarmen. Det kan give lidt mavekneb og fornemmelse af oppustethed. Dette forsvinder hurtigt.
Efter undersøgelsen Der er som regel ikke noget i vejen for, at man kan gå på arbejde umiddelbart efter undersøgelsen.
Svar på undersøgelsen Du informeres om undersøgelsesresultatet af lægen umiddelbart efter undersøgelsen. Hvis der er taget vævsprøver vil du efter ca. 1 uge få besked på prøvesvaret, enten ved samtale i klinikken eller ved et telefonopkald.
Komplikationer Hvis der er taget vævsprøver, kan dette medføre minimale mængder blod i afføringen i det følgende døgn. I meget sjældne tilfælde kan undersøgelsen kompliceres med hul på tarmen. Skulle der opstå tiltagende smerter, feber eller blødning fra tarmen bedes du straks kontakte klinikken eller søge skadestue/vagtlæge.
Ved udeblivelse fra en aftalt tid uden afbud senest dagen før, er patienten pligtig til at betale et gebyr på 250 kr. for udeblivelse fra en konsultation og 500 kr. for udeblivelse fra en operation - eller lignende.
Revideret af SMJ 02.02.2022. Revideres årligt senest 02.02.2023 |
Speciallæge Søren Munch Jensen | Ny Kongensgade 21, 1.th | 1557 København V | Tlf: 33 11 44 48 |