MenuForside Ventetider og ferie Patientvejledninger Gastroskopi Koloskopi Sigmoideoskopi (udrensning med Toilax) Sigmoideoskopi (udrensning med Klyx®) Operation i endetarmsÃ¥bningen Indre hæmorider Behandling af absces/byld Pilonidalcyste Operation af negl Vejledning i pasning af operationssÃ¥r Forebyggelse af forstoppelse Koloskopi med dobbelt udrensning Søren Munch Jensen Undersøgelser og behandlinger E-konsultation Billeder fra klinikken Sådan finder du frem In English Afbud og udeblivelse Sundhedsstyrelsens lovpligtige tilsyn Privatlivspolitik for patienter |
Kikkertundersøgelse (Koloskopi) af hele tyktarmen med dobbelt udrensning
Koloskopi er en undersøgelse, som udføres med en lang bøjelig slange (koloskop), som indføres i endetarmen og videre op i tyktarmen. Undersøgelsen kan afsløre forandringer i tarmens slimhinde. Samtidig kan der tages små vævsprøver (biopsier) og fjerne polypper. Hvis du tager blodfortyndende medicin skal du oplyse dette til lægen når du ankommer klinikken. Før undersøgelsen: For at undersøgelsen skal kunne gennemføres og give et klart billede af din endetarm og tyktarm, skal tarmen været renset for afføring. Tarmen skal derfor udrenses med Toilax tabletter og Picoprep pulver. Selve undersøgelsen: Når du ankommer til klinikken, bedes du benytte toilettet inden undersøgelsen, uanset om du føler afføringstrang eller ej. Forud for din undersøgelse får du anlagt en plastikkanyle (venflon) i en blodåre. I denne kan der gives beroligende og smertestillende medicin hvis du ønsker dette. Undersøgelsen foregår liggende på venstre side. Kikkerten føres ind i tarmen. For at lette passagen op igennem tarmen kan det blive nødvendigt at skifte stilling undervejs. Der pustes luft op for at skabe et overblik. Dette kan give et ubehag i form af trykken samt pressen i maven. Undersøgelsen tager normalt ca. 10-30 minutter.
Udrensning af tarmen: Vigtig information om din kost inden undersøgelsen: Du skal undgå jerntilskud, rødbeder, kerner og fed kost op til 3 dage inden undersøgelsen. En kost bestående af f.eks. kogt lyst kød (kylling el, fisk), ris, pasta, lyst brød (f.eks. toast) og kogte æg, vil være hensigtsmæssigt.
Hvis du har en formiddagstid til kikkertundersøgelse næste dag mellem kl. 8 – 12: Følg disse instrukser (og ikke dem fra æsken) 2 dage før undersøgelsen: Kl. 12:00: Tag 2 tabletter Toilax (det lille klysma skal ikke bruges) Kl. 20:00: Tag 2 tabletter Toilax (det lille klysma skal ikke bruges)
Dagen før undersøgelsen: Kl.08:00 Tag det første brev PICOPREP
Efter din morgenmad denne dag og frem til 2 timer inden undersøgelsen skal du være på flydende kost dvs. alt der kan drikkes, gerne suppe som er godt blendet. Undgå mælkeprodukter (dog må du gerne bruge lidt mælk i kaffe/the eller lidt fløde i suppen) Kl.15:00 Tag det andet brev PICOPREP Kl.21:00 Tag det tredje brev PICOPREP
Efter 1-3 timer, begynder udrensningen at virke og derfor vil det være meget hensigtsmæssigt at være tæt på et toilet. Du må meget gerne spise et lille måltid 2 timer inden din tid hos os.
Hvis du har en eftermiddagstid til kikkertundersøgelse næste dag mellem kl. 13– 16: Følg disse instrukser (og ikke dem fra æsken) 2 dage før undersøgelsen: Kl. 20:00 Tag 2 tabletter Toilax (det lille klysma skal ikke bruges)
Dagen før undersøgelsen: Kl. 08:00: Tag 2 tabletter Toilax (det lille klysma skal ikke bruges)
Efter din frokost denne dag og frem til 2 timer inden undersøgelsen skal du være på flydende kost dvs. alt der kan drikkes, gerne suppe som er godt blendet. Undgå mælkeprodukter (dog må du gerne bruge lidt mælk i kaffe/the eller lidt fløde i suppen) Kl. 15:00 Tag det første brev PICOPREP
Kl. 21:00 Tag det andet brev PICOPREP
Undersøgelsesdagen: Kl. 06:00 Tag det tredje brev PICOPREP
Efter 1-3 timer, begynder udrensningen at virke og derfor vil det være meget hensigtsmæssigt at være tæt på et toilet. Du må meget gerne spise et lille måltid 2 timer inden din tid hos os.
Efter undersøgelsen: Hvis du har fået smertestillende medicin under kikkertundersøgelsen, må du ikke køre bil eller cykel resten af dagen. Du kan spise og drikke normalt umiddelbart efter undersøgelsen. Hvis der er taget vævsprøver vil du efter 1-2 uger få besked på prøvesvaret, enten ved samtale i klinikken eller ved et telefonopkald fra lægen.
Komplikationer: Efter udtagning af vævsprøver kan der forekomme blod i afføringen det første døgn. I meget sjældne tilfælde kan undersøgelsen kompliceres med hul på tarmen. Skulle der efter undersøgelsen opstå kraftig blødning, smerter eller feber, kontakt da straks klinikken (33114448) eller nærmeste skadestue.
Ved udeblivelse fra en aftalt tid uden afbud senest dagen før, er patienten pligtig til at betale et gebyr på 250 kr. for udeblivelse fra en konsultation og 500 kr. for udeblivelse fra en operation - eller lignende. Revideret af SMJ 01.02.2022. Revideres årligt senest 01.02.2023 |
Speciallæge Søren Munch Jensen | Ny Kongensgade 21, 1.th | 1557 København V | Tlf: 33 11 44 48 |